SMOKED "BAKE" BEANS

INGREDIENSER:

½ ds (Coca) cola

2 ds baked beans (den blå fra Heinz)

150 g bacon

10 g løg

30 g brun farin

2 spsk Worchester Sauce

1 spsk HP Sauce

1 spsk Dijon sennep

½ tsk stødt spidskommen

½ bøtte whisky røgchips

FREMGANGSMÅDE:

Bacon og løg skæres i fine tern. Svits bacon gyldent og tilsæt derefter løg og lad dem stege med i ca 1 min.

De øvrige ingredienser tilsættes i en alubakke eller et ildfast fad, der gerne må blive lidt brunt (det kommer det til).

Gør grillen klar til indirekte grillning, med et rørtændte briketter. Placer alubakken/det ildfaste fad i midten af grillen og kom derefter lidt whisky røgchips på. Når røgen har lagt sig, røres der i bønnerne. På den måde fordeles røgsmagen bedst. Dette gøres igen og igen, indtil man har den ønskede røgsmag.

Lad bønnerne simre på grillen i ca. 40 min. Er konsistensen lidt for flydende, skal bønnerne bare havde lidt længere tid.